
Kundecase
Europcar
Europcar er Danmarks største biludlejningsvirksomhed inden for korttidsleje og leasing af personbiler, vare- og lastvogne samt mindre busser. Virksomheden ønskede at optimere processen omkring indkøb af kontorartikler. Ved at samle produkterne hos én leverandør, kan de nu lettere bestille den rette mængde produkter i stedet for at brænde inde med store mængder. Det mindsker spild og gør arbejdsprocessen lettere. Siden har samarbejdet udviklet sig, og vi leverer udover papir- og kontorartikler også marketingsrelaterede produkter; blandt andet p-skiver, nøgleringe, vandflasker og firmatrøjer til DHL-stafet.

Kundecase
Scandic
Scandic er Nordens største hotelkæde og derudover Danmarks eneste svanemærkede hotelkæde. Siden 1993 har Scandic arbejdet målrettet med bæredygtighed. Udover produkter med brandlogo; så som bolsjer, kuverter, personalejulegaver og lignende, leverer Lyreco Branding Solutions også produkter til Scandics shopkoncept. På alle hoteller er en lille butik med de mest essentielle produkter, fra nylonstrømper og underbukser til barberskrabere, tandpasta og skopudsersæt, hvis gæsterne har glemt det hjemme eller mistet deres bagage. Det er altafgørende, at kvaliteten er i top, så gæsterne forbinder Scandic med gode produkter.

Kundecase
DAB
DAB er et administrationsselskab, der administrerer og udlejer mere end 54.000 primært almene boliger. Gennem vores lange samarbejde har DAB bestilt alt fra pastilæsker og nøglesnore til vognmønter, termokopper, indkøbsposer og USB-stik med logo. Udvalget er stort, og kvaliteten skal altid være i top. DAB har en klar, grøn vision om et mere bæredygtigt liv i boligforeningerne, og det har været vigtigt, at flere produkter understøtter den målsætning. Her har DAB, udover en drikkeflaske i bæredygtigt materiale, også bestilt et growth drivhus med logo som en gimmick.

Kundecase
Bravida AB
Bravida giver bygninger og anlæg liv. Med mere end 12.000 ansatte i hele Skandinavien, leverer Bravida både specialiserede opgaver og helhedsløsninger inden for teknologi- og serviceområdet. Det gælder blandt andet design, planlægning, installation, drift og vedligeholdelse. I 2020 gennemførte Bravida et omfattende indkøb af arbejdstøj. Det var afgørende at få en dedikeret samarbejdspartner, der kunne systematisere indkøbene og tilbyde en digital løsning, som kunne integreres med Bravidas eget indkøbssystem. Det kunne Lyreco Branding Solutions.